Sider

28. apr. 2012

karry vest


Lille vest til vera - i en skøn ekstra virgin merino fra garnudsalg. Den er lavet ud fra et vooksent mønster, men bare lavet på pind 6 istedet for 12.
Posted by Picasa

26. apr. 2012

lave brød af sten?

Igår fik jeg sået alle sommerblomster, der blev sat hestebønner, tre sorter spinat, gulerødder og gule og hvide løg. Og så havde min mor fået en bunke perlehyacinter af hendes underbo, som blev sat under min hyld. Det vælter op med tulipaner og solbær, stikkelsbær, jordbær, æble, pære, blomme og vores kirsebær stortrives! Kun 4 ud af 8 jordskokker er blevet til noget, men lidt har også ret og smukke er de.

Idag har vi været ude at købe lidt fundablokke, de skal lave afgrænsning mod køkkenhaven og så kan der jo plantes alverdens skønne sager i! Funda blokkene skal også sammen med pæle og rivenet bruges som klatrestativ for stangbønner og ærter.

På forspiringsfronten har jeg fået sået stangbønner med brede og alm. bælge og en gul buskbønne. Og så er der blevet sået en masse forskellige sorter græskar, courgetter og agurker - og lidt bladbeder. Og der er tomater overalt.. nogle sorter totalt krummelurede, men måske de laver de skønneste tomater?

Alberte har også hjulpet til med at så - da jeg kom ud, havde hun lavet denne fine rille i jorden og sået småsten i den
Posted Image

25. apr. 2012

en overraskende bønnepostej

Lavede denne bønnepostej i forgårs, da jeg jo endte med at have MANGE kogte bønner ca 4½ kg og kun de 1½kg kunne chili con carnen trække. Bønnepostejen overraskede positivt tredobbelt portion med 3 æg og valnødder og hasselnødder. Jeg blendede det hele fint, så det er som en leverpostej i konsistens - synes det smager godt især med lidt mayo og appetitagurker.
 

Bønnepostej til madpakken -

Sådan gør du

  1. Vælg bønner, læg dem i blød i 8-10 timer og kog dem efter anvisning på posen. Sojabønner og kikærter koges i tre kvarter, mens hvide bønner kun koges i en halv time, da de er mere melede i konsistensen.
  2. Vandet varmes op, og bouillon blandes i. Derefter moses bønnerne med en gaffel, før alle ingredienser blendes sammen og bages ved 175 grader i 25 minutter.
  3. Hvis man ønsker en mindre melet konsistens, kan man med fordel blande et æg i massen, inden den bages.
  4. Efter bagning kan postejen både serveres varm og kold.

23. apr. 2012

eventyrlig kvædemarmelade


I fredags var vi en tur i bazar fyn - Og vi købte blandt andet kvæder. Af to kvæder fik jeg 2 glas lækker aromatisk marmelade. Utroligt at så hårde meget lidt duftende frugter i den grad vækkes til live i gryden!

Kvædemarmelade
400 g kvæder skåret i mindre tern
400 g sukker
evt. lidt mørk rom

Kvæderne skal skylles, skæres i smalle både (husk at fjerne kernehus) og derefter skæres i mindre tern. De hældes i en gryde sammen med sukker og så meget vand, at det lige dækker. Lad det koge op og derefter småsimre i ca. 1½ time uden låg. Blend forsigtigt grydens indhold med en stavblender, tilsæt geleringspulver efter mængden, og hæld marmeladen på skoldede varme glas.

22. apr. 2012

søndagens mad


Idag fik jeg bagt fire skønne rugbrød, lavet de skønneste havrekiks og for første gang lavet min egen pesto. Pestoen blev spist ovenpå pasta med hvid bønnesauce - saucen indeholder en del ost, men det går ovenpå fuldkornspasta og det får mine børn til at skovle hvide bønner ind, uden at de ved det :)

Rugbrødene er super nemme og smager skønt.
Kartoffelrugbrød
  • 75 g gær
  • 600g revne rå kartofler
  • 1,5 l lunken vand
  • 25 g salt
  • 1,2 kg hvedemel
  • 1,2 kg rugmel
  • 1,5 dl olie
Alt æltes sammen, fyldes i forme og hæver til dobbelt størrelse.
Bages ved 170°, ca. 1 1/2 time.
Smørres med olie, og dækkes med et klæde til det er afkølet.
Er bedst dagen efter det er bagt.

21. apr. 2012

kjole af aflagt kjoler


Endnu en ting lavet af de stores aflagte tøj - her en bunke jerseykjoler som er skåret i 15 cm's strimler og syet på en undertrøje. Hun synes den var så fin og blev glad for den.
Posted by Picasa

20. apr. 2012

Kjolen i brug


Kjolen fra forleden i brug - hun blev glad for den.
Posted by Picasa

Pizza på grillen


Igår lavede jeg for første gang pizza på bagesten i vores weber q300, som manden fik i fødselsdagsgave i marts. Det smagte såååå godt! Super sprød og bare så meget smag. Så idag købte jeg den 20 kg's fuldkornspizza mel, der er på billedet. Nu skal der laves pizza! Imorgen md basilikum, mozzarella og skønne tomater købt i bazaren idag - det eneste sted, jeg synes man kan købte tomater, der smager og dufter rigtigt nu.
Posted by Picasa

19. apr. 2012

en stak smække


Vera er en stor pige nu - 7 mdr imorgen! Hun spiser 4 måltider om dagen - så der skal nogle hagesmække til. Disse i coated bomuld lå klippede og lige klar til en ræsetur gennem overlockeren med tisselagen på bagsiden og med skråbånd i halsen.
Posted by Picasa

super nem og lækker appelsinmarmelade

Appelsinmarmelade (4 glas)
2 kg appelsiner ½ kg citroner 8 dl vand 400 g farin... 600g sukkker 3 spsk gelépulver til marmelade 1 spsk rørsukker
Vask appelsinerne og citronerne godt. Skræl dem med en kartoffelskræller (uden det hvide kommer med)
Skær skallerne i småstykker eller strimler og kog dem i 8 dl vand i 25 minutter.
Skær de resterende hvide hinder og skaller af appelsinerne. Gøres nemmest ved at skære appelsinerne i både og skære hinden fra.
Skær appelsinkødet i små tern og hæld dem ned i gryden med appelsinskallerne - halver citronerne og pres dem og hæld saften o gryden. Lad det simre i 30 minutter.
Hæld sukker og farin i gryden og lad det simre i 25 minutter. Balnd gelépulveret med ½ dl sukker og drys blandingen i gryden under omrøring. Lad det simre i 5 minutter og tag det af varmen. Tilsæt atamon hvis det ønskes.
Hæld den varme marmelade på rengjorte glas – sæt låg på med det samme.Vis mere

18. apr. 2012

Elefanthue af aflagte klude


De største søstre har sorteret deres tøj - En bluse og en kjole er blevet til denne skønne elefanthue til næste efterår - satser på vi ikke får brug for den i foråret.
Posted by Picasa

15. apr. 2012

Alba's kjole


Ny kjole til Alba med vingeærmer, piping og i en skøn gammel dug.

13. apr. 2012

køkkenhaven medio april

Jeg fik plantet vores kaffepose-forspirede kartofler i potato pots igår - det er jeg meget spændt på og tror vi skal have lidt flere, ud over de tre der står på terrassen nu.
Det er så piv-koldt derude, så det er ikke meget der kan såes, men igår fik jeg lavet et lavt højbed med spinat, rødløg og skalotteløg. Det er jeg meget spændt på - især skalotteløgene, det er sjovt de formere sig som kloner. Spinat er sorten Reddy F1 som har fine røde stængler, som jeg synes smager så godt både som babyleaves i salat og senere som "rigtig" spinat. Og skal have sået noget mere - det er rart med vitaminbomber i fryseren.
Og sidst med ikke mindst blev citronmelisse plantet i en potte og står nu inde i varmen og hygger sig.
Posted by Picasa

8. apr. 2012

Prinsesse sommerhat


Denne lille hæklede sag lavede jeg for fem år siden til Alberte, som passede den om vinteren... Dejligt den lige dukkede op og passer prinsesse Vera perfekt

6. apr. 2012

eeelsker min have


Jeg har fået sået grønkål, auberginer og lidt af en venindes kantbæger inde idag, og så havde jeg ungerne med en tur ud i regnen, hvor det blev til vilde rutchebaneture, lidt oprydning og så fik vi ved fælles hjælp fjernet en masse mælkebøtter.

Igår fik vi fyldt en højbede og to lave højbede - mine rabarber blev rykket i den høje og er du sviller nogle rødder de har det anede jeg ikke! Den ene lave kom mine jordbærplanter i - ikke det bedste tidspunkt at rykke de to ting på, men jeg trøstes ved at de har fået en meget bedre placering og bedre jord.

Nu håber jeg bare på varmere vejr - min nye sommerfuglebusk ser desværre helt trist ud efter nattefrosten forleden.

Og så drømmer jeg om pæoner, anemoner, akelejer, ranunkler og masser af georginer - selv om jeg mest er til haver, der kan spises...

5. apr. 2012

ferie??

Nu med endnu en skoldkop i huset og han har godt nok flere end storesøster havde - ti bare i panden og bag begge ører er der nok 20 stk pr. øre - helt vildt - men han tager det i stiv arm - min store dreng.


Samtidig er Vera snottet og alba keeeder sig... Ferie når det er bedst??? ikke her, men det går.

Håber bare vi kan komme lidt i haven her i eftermiddag - lidt frisk luft kunne være rart.

Har iøvrigt sådan lyst til at lave en hytte i pil til ungerne!

ribvest med raglan


Jeg har lavet denne til Gustav - ribvest med raglanærme.
Posted by Picasa

4. apr. 2012

hue og halsrør


hue og halsrør til mig selv - i en skøn gelong fra garnudsalg. Den er nærmest neon-orange!
Posted by Picasa

3. apr. 2012

regnbuekjole


Igen en resteting - denne gang en sommerkjole til Vera!
Posted by Picasa

2. apr. 2012

Tunikakjole


Min lille prinsesse synes bare middagslure er sååå yt, selvom hun er meget træt- så hun måtte lige posere i hendes nye sommerkjole.
Posted by Picasa

1. apr. 2012

køkkenhaven i april

April
tomat- og agurkefrøene, så man kan få nogle gode planter til at plante ud i drivhuset senere.

solsikker kan sås

I køkkenhaven begynder rabarberne at blive høstklkare, og de store rabarberblade giver noget materiale til kompostbeholderen.

Majs kan sås i april måned i køkkenhaven, selvom det anbefales at dette først gøres i maj.

Ligesom majsene, kan bønnerne også sås i deres eget lille glasdrivhus.

Græsset begynder for alvor at gro, og plæneklipperen skal findes frem, hvilket også betyder godt med fyld til kompostbeholderen.

I køkkenhaven kan der også sås eller udplantes forspirede grønkål.

Det er også i april måned at ærterne skal sås i køkkenhaven, og for at undgå at duerne spiser de
små ærtespirer, kan man lave et lille hegn af hønsenet der gør at duerne ikke kan komme til spirerne.

De forspirede squash og græskar kan sammen med porrerne plantes ud i køkkenhaven hvis der ikke kommer mere nattefrost.

Krydderurter i det tørre have


Vores forhave er meget varm og tør og sommeren, så følgende krydderurter skal stå deromme:
Anisisop, Agastache foeniculum
Oreganum, Oreganum vulgare
‘Compactum’Purløg, Allium schoenoprasum
Rosmarin, Rosmarinus officinalis
Salvie, Salvia officinalis
Timian, Thymus sp. - 3 slags
Posted by Picasa

sommervest


Vest til Alberte i bomuld - fik brugt en masse rester, men sådan den grå farve "holder" sammen på det.
Posted by Picasa