Sider

25. maj 2010

Det går godt nok stadig langsomt. Vejer nu 127kg og har i alt tabt 26kg. Synes bare mange gastric bypass opererede taber ca 5 kg i måneden, men det kommer jo nok, og nedad går det jo trods alt.

Nu er pinsen ovre. I fredags var Gustav jo til tandlæge og han klarede det super flot, og hun fik lov til at tjekke hans 16 fine tænder :)

Lørdag var Ulrik ude og spille, og for første gang passede mormor begge unger på en gang, så jeg havde det helt for mig selv herhjemme. Jeg var super træt, men fik da ryddet op, støvsuget, vasket en masse tøj og syet et par nye bukser og 3 nederdele til mig selv og lagt 3 par bukser ind, for tøjet er nu begyndt at sidde noget løst...

Alberte er igang med at smide bleen i dagtimerne. Tirsdag til fredag fik hun den af efter dagplejen og først på om aftenen, og de sidste tre dage har hun kun haft den på om natten. Hun er ikke så god til at sige til, men vi hjælper hende og husker hende på det hver anden time. Idag har hun heller ikke ble på i dagpleje, så det er jeg spændt på at høre, hvordan er gået.

Hun har også droppet sutten helt om dagen nu, får den kun til at sove med. Det burde vi have gjort langt tidligere, men nu gør vi det og det fungere super godt. Min lille pige bliver stor! Jeg bliver stadig hurtigt træt - idag har jeg været ude at handle og er bare træt nu... Håber energien snart kommer tilbage.

I denne uge skal Alberte holde fridag torsdag, for der skal hun til 3 års undersøgelse og til tandlæge sammen med mormor og jeg. Det bliver en rigtig hyggedag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar